Plant træer i en Klimaskov og få CO2 ejerskab
Klimaskov
Målet med konceptet er at yde et attraktivt tilskud til private lodsejeres etablering af nye klimaskove, samtidig med at gøre det muligt for virksomheder, fonde m.fl. at eje CO2’en for de træer, de donerer.
Klimaskov er et alternativ til opkøb af CO2 kvoter. Her kan du – i aktiv handling – gøre noget der beviseligt gør en forskel i vores fælles kamp mod klimaforandringerne.
Hvad er en klimaskov?
Klimaskov er en skov, hvor der er fokus på plantning af træarter, der binder ekstra meget CO2, det vil sige 1.400 - 1.600 tons CO2/ha over 100 år. Til sammenligning binder en traditionel dansk løvskov ca. 1.200 tons CO2/ha over samme periode. Ligger jorden over grundvandsmagasiner vil skoven, bæredygtigt drevet, være med til at sikre rent drikkevand i fremtiden. Derudover løfter klimaskoven biodiversiteten samt skaber nye levesteder til dyr.
Pris
Prisen pr. træ: kr. 20,00 + moms
Tilskuddet til lodsejeren: kr. 16,00 + moms
Klimaskove er fra 1,5 ha (6.000 træer) og opefter, og I kan som virksomhed vælge at:
- Donere træer til en hel Klimaskov: kontakt os for information om mulige plantelokationer her
- Donere træer til en del af en Klimaskov: pt. er Christiansfeld Klimaskov og Sorøvej Klimaskov v. Nyrup åbne for donation af valgfrit antal træer.
Donationerne giver tilskud til:
- Klargøring af jord og indkøb af planter.
- Tilplantning af op til 4.000 træer pr. hektar på arealer, hvor der plantes træer. Herudover kan skovene indeholde stier, søer og grønne arealer.
- Hegning rundt om skoven i de første år. Et krav som sikrer, at de donerede træer ikke spises af vildtet.
- 2 års etableringspleje der sikrer, at træerne får de bedst mulige vækstbetingelser.
Klimaskovenes CO2 optag
Klimaskovens effekt afhænger af jordtype og sammensætningen af træer. Klimaskovene optager 1.400 – 1.600 tons CO2 pr. hektar over 100 år.
Specifikke beregninger laves på hvert enkelt skovprojekt.
Hvorfor vælge denne løsning?
- I skal intet foretage jer ud over at donere træerne svarende til det CO2 forbrug I ønsker at udligne.
- Høj sikkerhed – se næste afsnit.
- I undgår at skulle erhverve jord til op mod kr. 180.000 pr. ha.
Sikkerhed
Der indgås en kontrakt med den enkelte lodsejer, hvor denne frasiger sig retten til at disponere over den CO2, som træerne på jorden er med til at binde. Kontrakten foreskriver ydermere:
- Klimaskoven får fredsskovstatus og skal drives bæredygtigt i henhold til skovlovens principper.
- Lodsejeren er forpligtet til at hegne for maksimal beskyttelse.
- 2 års etableringspleje der sikrer, at træerne får de bedst mulige vækstbetingelser
- Lodsejeren tegner brandforsikring hos Dansk Plantageforsikring.
- Ejerskabet af CO2’en er uopsigelig i hele virksomhedens levetid.
Skovene projekteres og etableres af vores samarbejdspartner Naturplant, der har mange års erfaring med at hjælpe private lodsejere med at realisere deres skovønsker.
Behov for specifik opmåling
Til rådgivning om etablering af Klimaskovene samarbejder vi med Seniorforsker Ph.d. Palle Madsen fra InNovaSilva, medforfatter af bogen "Klimaskoven".
Er der behov for en præcis opmåling af CO2 optaget på et eller flere specifikke tidspunkter, afholdes denne omkostning af virksomheden / træ-sponsorerne. Vi har samarbejdspartnere, der kan varetage opgaven og komme med et konkret tilbud.
Se hvor lodsejere ønsker Klimaskove - download regionsoversigt her
Læs mere om Lodsejers del af Klimaskovs-konceptet her
Læs Naturplant's beskrivelse af konceptet her
Se eksempel på Klimaskovscertifikat her
Se pressemeddelelse her