Folkeskov på offentlig jord
Folkeskove plantet på offentlig jord i Danmark sker i samarbejde med Naturstyrelsen, danske kommuner og kirker på jord, de stiller til rådighed, og til hvem CO2 optaget tilkommer. Folkeskovene plantes så vidt muligt over vigtige vandmagasiner for bevarelse af rent drikkevand.
Træer binder CO2 fra luften og lagrer den i veddet. Det frigives først igen, når træer afbrændes eller nedbrydes. Ved at plante nye skove lagres en langt større del af atmosfærens CO2, hvorved den globale opvarmning modvirkes.
Udover klimaeffekten via træernes CO2 optag, skaber Folkeskovene nye levesteder til dyr, planter og rekreative områder for os mennesker.
Efter anlæggelse pålægges Folkeskovene fredskovspligt, der fremtidssikrer disse i henhold til Skovloven. Kommunen / Naturstyrelsen står for planlægning og anlæggelse af skoven og har ansvaret for den fremtidige drift.
Skulle det ske, af hensyn til udviklingen af Danmarks Infrastruktur, at et areal Folkeskov fældes, er kommuner og stat forpligtet til at plante erstatningsskov andetsteds.
Pris pr. træ: kr. 20,00 (kr. 16,00 + moms)
Kommunens / Naturstyrelsens andel: kr. 16,00 (kr. 12,80 + moms)
Donerede træer indbetales på bankkonto i Middelfart Sparekasse.
Tilskuddet fra Growing Trees Network, finansierer via donationerne:
- Klargøring af jord og indkøb af planter.
- Tilplantning af op til 4.000 træer pr. hektar på arealer, hvor der plantes træer. Herudover indeholder skovene stier, søer og grønne arealer.
- 2 års etableringspleje med garanti for, at træer der ikke overlever de 2 første leveår, erstattes af nye.
Indvielse af Folkeskove:
Når en Folkeskov på offentlig jord indvies, er alle velkommen til at komme med ud og håndplante træer. Plantesæson er forår og efterår. Info om Folkeskovsindvielser opdateres løbende på siden her
Se eksempel på Folkeskovscertifikat her
Se video af et plante event her
Se Naturstyrelsen plante Skævinge Folkeskov her