Når Erhvervsråd og deres medlemmer går sammen om nye Folkeskove
Danske Erhvervsråd har en vigtig rolle i forhold til at inspirere medlemsvirksomheder til grøn omstilling. Donation af træer til nye Folkeskove i lokalområdet er et enkelt og synligt tiltag, hvor I og jeres medlemmer kan gøre en stor forskel. I samarbejde med os får I mulighed for at bidrage til lokal naturudvikling og samtidig tilbyde jeres medlemmer:
- Deltagelse i plante event som netværksaktivitet
- Fælles aktivitet for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere
- Branding af synligt grønt initiativ
- Understøttelse af ESG og CSR agenda
Den første gode case
I Viborg Kommune har kampagnen 'Vi planter sammen' foreløbig indsamlet godt 54.000 træer, som skaber 5 nye Biodiversitetsskove i Kommunen. Initiativet er blevet til i et samarbejde mellem Grundfos, Viborg Kommune, Business Viborg, FN17 Business og Growing Trees Network.
Ulrik Wilbek, Borgmester i Viborg Kommune:
”I Viborg Kommune har det været en meget positiv oplevelse, at virksomheder, private lodsejere, Business Viborg og Viborg Kommune i fællesskab har sikret nye områder med skov i Viborg Kommune. Udover at gavne klimaet har initiativet også bidraget ved at sætte behovet for mere skov og biodiversitet på dagsordenen og skoleskemaet blandt borgerne i Viborg Kommune."
Henrik Hansen, Erhvervsdirektør Business Viborg:
"For Business Viborg har det været en meget positiv oplevelse at gå i partnerskab med Growing Trees Network og Grundfos samt mere end 20 andre lokale virksomheder om træplantningsprojektet i Viborg kommune. Fællesskabet kan noget særligt, og udover at det gør noget godt for biodiversitet og klima, så er der noget sundt og inspirerende i at komme ud og få jord under neglene. At gøre noget godt sammen med både kolleger og medarbejdere fra andre virksomheder. Jeg kan kun opfordre til, at andre igangsætter tilsvarende aktiviteter, så vi udover de foreløbige godt 54.000 træer, vi har plantet i Viborg, måske kan nå 1 mio. på landsplan."
Folkeskove bidrager til
• Oplagring af CO2 og modvirkning af global opvarmning.
• Sikring af rent drikkevand, når der plantes over grundvandsmagasiner.
• Mere natur og øget biodiversitet.
• Skabelse af nye rekreative områder.
Hvordan?
Growing Trees Network har arealer til rådighed til skovrejsning på stats-, kommunal-, vandværks-, kirke- og privat jord i hele landet. Projekterne i de enkelte lokalområder kan dedikeres til jeres medlemmer, så donation kan foretages til Folkeskove i nærområdet. Mangler vi umiddelbart lokale arealer, sættes en kampagne i gang evt. i samarbejde med kommunen for at fremskaffe disse.
Virksomheder kan donere det antal træer de ønsker.
Priseksempler
Nuværende pris per træ: 15,20 kr. + moms.
Antal træer | Pris + moms |
300 | 4.560 kr. |
1.000 | 15.200 kr. |
2.000 | 30.400 kr. |
Ved donation
- Fremsendes en faktura samt Growing Trees Networks logo, som kan bruges til profilering af virksomhedens grønne tiltag.
- Udarbejdes et Folkeskovscertifikat med virksomhedens logo.
- Tilføjes alle virksomheder en oversigt med link til hjemmeside, på en side vi opretter om samarbejdet.
- Ved donationer af min. 300 træer vil virksomheden også fremgå af vores partneroversigt.
- Holder Growing Trees Network løbende styr på, hvor mange træer der er doneret og til hvilke projekter. Alle donationer foretages gennem os.
Planteevent
Når en ny Folkeskov skal indvies inviteres erhvervsråd, deres medlemmer og medarbejdere samt evt. deres familier til en festlig indvielse. Her vil der blive holdt et par taler, sunget en fælles skovsang, hvorefter alle kan håndplante træer.
Video fra plante eventet d. 27.10.23 i Viborg - produceret af Grundfos:
Jesper Richter Rasmussen, Lead Community Engagement Specialist fra Grundfos:
"Vi var +100 der deltog fra Grundfos, og fra hvad jeg kunne se, og på de evalueringer jeg har fået, så var dagen en stor succes. Kolleger fik mulighed for, på en anden måde, sammen at skabe en fortælling der virkelig ræsonnerer. Der er ingen tvivl om, at vi har lyst til at gentage successen og plante endnu flere træer end vi gjorde sidst. Eventet varede 1,5 time, men folk havde virkelig mod på mere!
Håbet om et grønnere Danmark varer ved, og ambitionen om nationale plantedage eller uger er en smuk drøm, der kun kan blive til virkelighed hvis mange flere støtter op om projektet. Det håber jeg I vil – og hvem kan sige nej til at ville hjælpe til et grønnere Danmark?"
Læs mere om skovprojektet i Viborg her
For spørgsmål kontakt Growing Trees Network:
Direktør, Lars Heiselberg Vang Jensen:
Tlf. 40 15 35 94
lars@growingtrees.dk
CEO, Kim Nielsen:
Tlf: 31 13 01 03
kim@growingtrees.dk