Sunset Boulevard donere pr. børnemenu de sælger i alle deres restauranter for at reducere deres klimapåvirkning.
Træer doneret i alt: 432.216
Fra den 30. september 2020 besluttede Sunset Boulevard helt at fjerne plastikgadgets og legetøj fra deres børnemenuer. Som den første af de store fastfood-kæder i Danmark sagde Sunset Boulevard farvel til traditionen. I stedet vil Sunset Boulevard donere træer til nye skove, som kommende generationer vil få glæde af.
Fastfood-industrien omtales ofte som en af de største distributører af legetøj på verdensplan. Fælles for legetøjet, der udleveres sammen med børnemenuerne, er, at det sjældent holder særlig længe og ender i skraldespanden efter meget kort tid.
”Som en af Danmarks største fastfood-kæder føler vi, at vi har et ansvar for den planet, vi efterlader. Og selvom børnene er glade for legetøjet, er det også for det meste noget helt unødvendigt pap og plastik. Derfor er de sidste stykker legetøj langet over disken i Sunset Boulevard”, siger Jens Broch, adm. direktør i Sunset Boulevard.
I stedet vil Sunset Boulevards gæster fremover bidrage til etablering af nye skove, når de køber en børnemenu i restauranterne.
”Vi har plantet 150.000 træer i flere skovrejsningsprojekter fordelt ud over hele Danmark svarende til ca. 65 fodboldbaner. Og selvom det måske ikke er det samme som at få endnu et stykke legetøj, håber vi, at det kan være med til at gøre en lille forskel for det samfund, vi er en del af. Hvem ved, måske kan vi en dag inspirere andre aktører i branchen til at følge med,” siger Jens Broch. Træerne plantes i samarbejde med Growing Trees Network, og i 2022 fortsætter samarbejdet, så endnu flere træer vil blive plantet rundt om i landet.
Sunset Boulevard har siden 2018 arbejdet på at styrke deres bæredygtige tiltag, og forsøgt at reducere restaurantkædens aftryk skridt for skridt. Det har blandt andet betydet et farvel til plastiksugerør og engangskopper til sodavand, plastiklåg, plastsalatbakker og en kraftig reduktion af emballagen, når gæsterne nyder deres måltid i restauranterne.