Aarhus har som mål at blive CO2 neutral i 2030. En væsentlig forudsætning for at nå dette mål er rejsning af ca. 3.200 hektar ny skov, hvilket svarer til knap en fordobling af kommunens eksisterende skovareal. Nye skove kan rejses som kommunal skov, statsskov eller privat skov. Growing Trees Network Foundation støtter Aarhus Kommune med rejsning
af kommunal fredsskov.

Kommuneplan 2009 indeholder en udpegning af nye skovrejsningsområder. Ud over at bidrage til at nå målet om CO2 neutralitet i år 2030, er formålet med de nye skovrejsningsområder i Aarhus kommune, at:

  • beskytte grundvandet
  • skabe nye friluftsmuligheder
  • forbedre naturindholdet i det åbne land
  • sikre klimatilpasning
  • forbedre kommunens CO2 regnskab
  • skabe attraktive bosætningsområder

På nuværende tidspunkt er der rejst folkeskov på følgende 4 lokationer:

  • Åbo (vest for motorvej E45 ved afkørsel 49)
  • Egelund (mellem Beder og Malling nær Egelund Idrætscenter)
  • Trinbrættet Egelund (på den anden side af Nymarksvej langs odderbanen)
  • Byager (beliggende langs Byagervej i Beder)


Samarbejdspartnere:

                    


2017 Copyright, Growing Trees Network Foundation