Onsdag den 25. april blev Greve Folkeskov indviet med hele to arrangementer. 

Formiddag
I løbet formiddagen kom ca. 100 børn fordelt på 2.- 4. klassetrin fra Karlslunde Skole forbi og deltag aktivt i plantningen af de første træer i Greve Folkeskov, kyndigt vejledt af Naturstyrelsens folk. 

Tilstede var også Greves Borgmester Pernille Beckmann som også deltog i plantning af et træ. Naturstyrelsen havde arrangeret forskellige aktiviteter til børnene; bål, snobrød, savning af pind med navn til at placere ved sit træ samt bygning af fuglehus.
På trods af bidende kulde med regn og kun 6 grader hele formiddagen holdt de fleste børn ud og fik plantet en masse træer.
Kl. 10:45 kom TV2 Lorry forbi og lavede en reportage som blev sendt samme aften. Growing Trees Network Foundation havde medbragt vandflasker af glas, som nogle af børnene dekorerede til borgmesteren og andre deltagere.

Eftermiddag
Kl. 15 kom flere af de virksomheder og lokale borgere som har købt/doneret træer til skovrejsningen og fortsatte plantningen, 

Efter taler fra:

  - Formand for Bygnings-, teknik- og miljøudvalget Mortan Martinsson
  - Direktør i HOFOR Frank Brodersen
  - Kim Søderlund fra Naturstyrelsen, samt
  - Lars Heiselberg Vang Jensen fra Growing Trees Network Foundation

... var der fællessang. 

Følgende virksomheder deltog med en eller flere medarbejdere: Tommerup Heilskov kister (15.000 træer – en pr. solgt kiste), Skovlyst Bryggeri (5 kr/gaveæske med øl – havde smagsprøver til alle), Rejsebureauet Ausfahrt.com (1 træ pr. rejsende til Tyskland), DHL (to træer pr. medarbejder i Danmark).

Tak til alle for en hyggelig dag i skovrejsningens tegn.

Se billeder fra dagen på vores facebook her

Se indslaget fra TV2 Lorry her







2017 Copyright, Growing Trees Network Foundation